dummy

Varen er nå i kurven

Nyheter
Træt af vejstøj?
05/10/18
Der er retmæssigt kommet mere og mere fokus på vejstøj og grøn transport og én af mange løsninger er ny klimavenlig asfalt. Men som bilist kan du også selv træffe et afgørende valg, når du skal have dæk til bilen.

Vejdirektoratet har igennem en længere periode testet klimavenlig asfalt på en række strækninger i Danmark og forsøgene har været så positive, at man fra 2020 planlægger at benytte den nye asfalt på alle statsveje.

Vælg de bedste dæk

Som bilist kan man faktisk selv gøre sig nogle overvejelser, når man skal købe dæk til sit køretøj og her er kvaliteten af afgørende betydning. Siden 2012 har der eksisteret en EU-mærkning af dæk, som klassificerer dæks kvaliteter og evner i forhold til bremsning på våd vej, rullemodstand og støj afgivet til omgivelserne.

Dækproducenterne er blevet endnu bedre til at producere dæk, så de opnår de bedst mulige kriterier, hvilket gør det muligt for bilejerne at træffe et aktivt valg, når der skal købes dæk.

Forbrugeroplysning på hjemmeside

I samarbejde med Trafikstyrelsen og Center for Grøn Transport blev www.dæklabel.dk oprettet, og her kan forbrugerne let få oplysninger om, hvilke dæk der er de bedste i klassen i de tre kriterier, vel at mærke specifikt til ens egen bil.

”Det er faktisk ret let”, siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark.
På hjemmesiden indtaster man sin bils nummerplade eller søger på en konkret dækstørrelse. Så får man en oversigt over de dæk, som bil- og dækproducenten har opgivet som standard til bilen. Man kan selv meget simpelt sortere i resultatet, om man vil vægte sikkerhed, brændstoføkonomi eller støj. Og netop lav rullemodstand er af stor betydning for både støj og brændstoføkonomi, uden at man dog skal glemme bremselængden, den er naturligvis også meget vigtig.”

Husk vinterdæk

Tiden er også ved at være på vej til ombytning mellem sommer- og vinterdæk, og skulle der være behov for nye af slagsen til den kommende vinter, kan der naturligvis også søges på den dæktype. www.dæklabel.dk er et godt udgangspunkt for valg af de rigtige dæk, kombineret med dæktests og sidst, men absolut ikke mindst, dialog med sin dækspecialist, som kan råde og vejlede efter det aktuelle behov.

Gælder også dæk til tunge køretøjer

Transportbranchen kan også gøre en forskel, idet der også på dæk til de tunge køretøjer er tilsvarende kriterier.

”Der er også mærkning af dæk til busser og lastbiler og her har producenterne af premiumdæk naturligvis også lagt sig i selen, for at producere efter bedst mulige værdier. Denne forskel, også i holdbarhed, kan klart ses i forhold til de billigere dæk af slagsen. Og vil man være ekstra klimabevidst, er valget af regummierede dæk en ekstra gevinst, både for miljøet og økonomien, som man bør tage med i sine overvejelser.” slutter Volker Nitz.

Tilbake til forsiden
Tilbake til oversikten
Felger til bil
Dekkstørrelser
1
Kontakt os
 
   

Kontakt oss

  Wheelsshop

part of JES Group ApS
Klokkerbakken 72
DK-8210 Aarhus V
    Danmark
     
    Telefon: +45 3313 3313
9:00 - 17:00 Mandag - Fredag
     
  mail@wheelsshop.no